Hav altid varmt vand i sommerhuset

Det er skønt at tage brusebad. Med dejlig varmt vand får man blødgjort sine ømme muskler og lyden af det rislende vand kalder på højlydt skønsang. Man kan snildt bruge fem minutter ekstra på et godt brusebad. Sådan har de flest det vist. Og er man i sommerhuset med hele familien, hvor der kun er 30 liter vand i vandvarmere, så er der ikke mange af familiens medlemmer, der når meget mere end fem minutter, før beholderen er tømt, og der kun er koldt vand tilbage. 

Med en gennemstrømsvandvarmer er dette problem løst, tro det eller ej. En gennemstrømsvandvarmer sørger nemlig for at varme vandet op, mens det er på vej. Der er ingen beholder, hvor vandet kan stå og danne grobund for legionella-bakterier. Her er bare det flydende vand, der varmes op, mens det løber igennem vandvarmeren, så der straks kommer varmt vand ud af bruseren. Det er vældig smart og så er det endda energibesparende, for vandvarmeren bruger kun strøm, når du har tændt for vandet. 

Bare luk op for hanen 

I det øjeblik, du drejer på vandhanen, registrerer gennemstrømsvarmeren det og sætter i gang. Det giver hurtigt varmt vand, og der slukkes for vandvarmeren i samme øjeblik, du slukker for vandet. Derfor sparer man rigtigt meget strøm med denne metode. Det er smart fundet på, og det er rigtig smart at installere sådan en i dit sommerhus, hvor der kan gå varierende tidsrum mellem brugen af det varme vand. 

Giv et ekstranummer 

Med sådan en gennemstrømsvarmer er der varmt vand nok til, at du kan give et ekstranummer under bruseren. Om det er en serenade fra Støvlelandet eller et Shu-bi-dua-nummer, er helt op til dig og din musiksmag. Spørgsmålet er så, om det er noget, det ventende publikum vil juble over.